Klubnyheder

To U18 landsholdsspillere fra FIK

1. nov. 2017, kl. 17.26

Landstræner Martin Struzinski har netop udtaget U18 landsholdet til sæsonens første kampe. De to tidligere FIK spillere Mikkel Bertelsen, nu Frederikshavn Whitehawks, og Christian Dreier, nu Malmø Redhawks J18 elit, er udtaget til holdet som ialt tæller 23 spillere.

Holdet samles i Vojens tirsdag den 7. november til en enkelt træning, inden turen går videre til Füssen i Tyskland. Her spiller holdet 3 kampe mod henholdsvis Hviderusland, Slovakiet og Tyskland i en 4-nationers turnering. 


Kamprogrammet er:

Torsdag den 9/11 kl 16.00: Hviderusland - Danmark

Fredag den 10/11 kl. 15.00: Danmark - Slovakiet

Lørdag den 11/11 kl. 15.30: Tyskland - Danmark


Turneringen i Tyskland indgår i forberedelserne til U18 VM, som spilles i Letland i starten af april.

Stort tillykke med udtagelsen til Mikkel og Christian!