Tilmelding Log på
  • Forside
  • Kalender
  • Holdoversigt
    • U6/U8
    • U10
    • U12
    • U14
    • U16
    • U18
    • Divisionen
    • Oldtimers
    • Motion A
    • Motion B
    • Motion C
    • FIK Elite Hockey Academy
    • Støttemedlemmer i F I K
    • X-ordning 2025/2026
    • 2. Division
    • Frölunda Hockey Camp 2025
    • Målmænd FIK u14-divisionen
  • Elite Academy
    • Elite talentudvikling
    • Internationalt samarbejde
    • FIK Academy 2.0
    • Kontakt
  • Praktisk info
    Praktisk info
    Boksvagter og GameStat Pay-n-Play Frivillig i FIK Ernæring og restitution Bliv værtsfamilie Skøjteslibning Istider Skabe til udstyr Kontorets åbningstider
    Ny spiller
    FIK's hold Ny til ishockey Ny pige til ishockey Info om udstyr
  • Om FIK
    Om FIK
    Velkommen til FIK Kontingent Bliv sponsor i FIK Hjerte-aktie Vedtægter Foreningsplan Privatlivspolitik
    Organisation
  • Camps & Cups
    Camps i Frederikshavn
    FIK Bauer Hockey Camp FIK Elite Hockey Academy Camp FIK Frölunda Camp
    Cups i Frederikshavn
    Kids Coolshop U12 Cup

Isens dag i Iscenter Nord – en isfyldt formiddag for hele familien

7. okt. 2025, kl. 21.14



Spændende åbent hus arrangement i efterårsferien i samarbejde med FSF og FCC. Vi håber, at I har lyst til at sprede budskabet, så vi kan få en masse interesserede familier og børn ud i hallen - alle er velkomne.


----------------


Isens dag i Iscenter Nord – en isfyldt formiddag for hele familien


Lørdag den 18. oktober kl. 9.00–12.00 går de tre spydsspidsforeninger i Frederikshavn – Frederikshavn Skøjteforening (FSF), Frederikshavn Curling Club (FCC) og Frederikshavn Ishockey Klub (FIK) – for første gang sammen om at åbne dørene til begge haller i Iscenter Nord. De 3 foreninger byder på et sandt ismekka, hvor der er noget at opleve for hele familien – uanset om du er til fart over isen, yndefulde pirouetter, taktisk snilde med curlingsten – eller bare nysgerrig på, hvad der egentlig foregår bag kulissen i byens store ishal. Det bliver alt andet end en stille og kølig formiddag. Her er både fart, finesse og fællesskab i fokus, og du får muligheden for at opleve alle tre issportsgrene helt tæt på – og prøve dem selv. Alle er velkomne.


Curling – præcision og strategi

Frederikshavn Curling Club fejer isen og giver alle mulighed for at sende en sten hen over isen og opleve den taktiske sport på nært hold. Er du vild med konkurrencer? Se om du kan få stenen i ”hus”, så vinder du måske dagens præmie.


– ”Curling er for både unge og ældre – og det handler lige så meget om gode grin og hygge, som det gør om konkurrence. Vi træner to gange om ugen og deltager i turneringer over hele landet. Der er plads til alle og vi vil altid rigtig gerne have flere medlemmer i vores klub,” siger Carsten Nordentoft fra FCC.


Kunstskøjteløb – elegance og isglæde

Frederikshavn Skøjteforening inviterer indenfor i en verden af spring, pirouetter, glimmer og flotte kjoler. Du kan opleve opvisning på isen, se dem træne, komme helt tæt på de dygtige skøjteløbere og endda komme med ud på isen og lære et par tricks af skøjtepigerne.


- ”Vi er en forening med plads til alle – både dem, der drømmer om konkurrencer og dem, der bare elsker at stå på skøjter og have det sjovt. Det er dét, vi gerne vil vise på dagen, og vi håber, at mange har lyst til at komme forbi og måske også prøve det af,” siger Mads Bech, formand i FSF.


Ishockey – fart, fysik og fællesskab

Ishockeyklubben FIK stiller op med både opvisningskamp med de yngre spillere, viser træningsøvelser og byder også de børn, der har lyst til at mærke suset af verdens fedeste sport, med ud på isen. Der vil også være mulighed for at møde nogle af spillerne fra byens elitehold, Frederikshavn White Hawks, som er til stede i hallen på dagen. Her kan du få autografer, tage selfies med spillerne og besøge deres merchandise-bod.


– ”Det bliver en festdag for os alle, og vi glæder os til at give både børn og voksne en smagsprøve på ishockeyens puls og det fællesskab, vi er så stolte af i klubben. Vi håber, mange får lyst til at snøre skøjterne og måske blive en del af vores stærke sammenhold,” siger Rikke Wilde, formand i FIK.


Skillsbane, isbiler, lidt til ganen og gratis friskøjtning

Som noget helt særligt kan du opleve en underholdende dyst mellem skøjteløberne og ishockeyspillerne på isen. På dagens skillsbane dystes der i tekniske færdigheder i sjove og overraskende discipliner – hvem mon klarer sig bedst? Er du mere nysgerrig på, hvad der foregår bag kulisserne, kan du besøge ismandens værksted og komme helt tæt på isbilerne, samt høre om arbejdet med at lave og vedligeholde Danmarks bedste is. Der er naturligvis også gratis friskøjtning for både børn og voksne sat ind i programmet – og i cafeteriet kan der købes varm kaffe, kolde drikke og lidt godt til ganen undervejs.


Uanset om du er barn eller voksen, sportsfan eller førstegangsgæst, er dette en oplagt mulighed for at opleve det stærke foreningsliv og fællesskabet omkring issporten i Frederikshavn. Alt sammen under ét tag – og helt gratis.


Tid: Lørdag den 18. oktober kl. 9.00–12.00

Sted: Iscenter Nord, Frederikshavn

De seneste nyheder Alle
Isens dag i Iscenter Nord – en isfyldt formiddag for hele familien
Spændende åbent hus arrangement i efterårsferien i samarbejde med FSF og FCC. Vi håber, at I har lyst til at sprede budskabet, så vi kan få en masse interesserede familier og børn ud i hallen - alle er velkomne. ----------------...
Dit svar kan være med til at forme klubbens fremtid
Kære alle i FIK Denne onsdag sætter vi gang en spørgeskemaundersøgelse, som vi håber, at I vil tage jer tid til at besvare. Spørgeskemaet sendes ud den 8. oktober til alle spillere, trænere, holdledere, øvrige frivillige, ansatte og...
Hockeyshop kommer til Frederikshavn
Torsdag den 16. oktober i efterårsferien får vi besøg af Hockeyshop, der stiller en stand op i klubben fra kl. 12.30 til 17.30. Her får du en fantastisk mulighed for at prøve, mærke og købe ishockeyudstyr – lige fra skøjter og stave...
Andre sider fra Holdsport
  • slagelseskytteforening.dk/
  • horsens-kfum-haandbold.dk/
  • rvk.dk
  • virupif.dk
  • skovbakkenvolley.dk
  • roskildemotion.dk
  • aarhus-fremad-fodbold.dk
  • Opret hjemmeside på Holdsport