Academy indhold

Udvikling er målet

På FIK Elite Hockey Academy arbejder vi målrettet på at udvikle dine ishockeymæssige færdigheder gennem specialtræninger, individuel træning og fysisk træning.

 

Vi er klar til at prioritere din udvikling som ishockeyspiller højest, hvis du viser, at du kan og vil.  På Academy prioriterer vi udvikling af spillere højere end at vi skal vinde den næste kamp. Vi tror på at udvikling skaber resultater langsigtet. For dig og for os.

Sundhed og skadesforebyggelse

Det er essentielt for din udvikling, at din krop er i topform, og at du ved hvordan du forebygger og undgår skader.

 

Hvis uheldet alligevel skulle ske og du får en skade, står vores fysiske trænerteam klar til at hjælpe dig med en alternativ træning, så du kan fortsætte din fysiske træning mens du er skadet.

Uddannelse

Din uddannelse er dit professionelle fundament i resten af livet. Derfor har uddannelse og skole højeste prioritet.

 

Vi samarbejder med både skoler og ungdomsuddannelser omkring både fremmøde og koordinering af træninger og kampe. Vi varetager al kommunikation med de forskellige uddannelser og sikrer dermed, at du både kan prioritere din sport og passe din uddannelse. Du skal kunne passe din skole og uddannelse ved siden af din ishockeykarriere.

 

Det er uddannelse på ishockeyens præmisser, og ikke ishockey på bekostning af uddannelse.