Byen og området byder på oplevelser og aktiviteter for alle aldre, og vi hjælper gerne med at inspirere jer til en ferie i Nordjylland. Frederikshavn byder på både byliv og flot natur. Byens gågade har et bredt udvalg af butikker og restauranter, og tæt ved centrum finder I også byens bypark med legeplads og skaterbane. Området byder på både kunst og kultur, badestrande og spændende attraktioner, både lokalt og i kort køreafstand fra Frederikshavn.
Byen og området byder på flere overnatningsmuligheder - fra hoteller, til vandrehjem, campingpladser og sommerhuse
Byen og området byder også på lokale oplevelser og spændende attraktioner
Udforsk og lær spændende nyt om kunst, områdets historie og nyd den spektakulære udsigt
Sejl ud på eventyr - spændende dagsture direkte fra havnen i Frederikshavn
Store attraktioner tæt på - oplev mere når I er her
Spændende byer I også kan udforske
Nyd den friske luft ved vandet og den storslåede natur
Østkysten byder på børnevenlige strande og mange små hyggelige havnemiljøer.
Besøg Palmestranden, Danmarks eneste Palmestrand, eller bad i det lave vand ved Sæby Strand, en by der også byder på hyggelige gamle gader, shopping og et fantastisk miljø på byens havn (se mere her).
Der findes også flere hyggelige lystbådehavne i og omkring Frederikshavn, fx Rønnerhavnen og Frederikshavn Marina (se mere her).
Der findes flere vandre- og cykelruter i og omkring Frederikshavn.
Besøg Bangsbo Dyrehave, hvor I kan spotte både dådyr blandt træerne i den smukke skov og de åbne områder (se mere her). Tæt derved ligger også Bangsbo Botaniske Have (se mere her) og Pikkerbakken, der med den særlige udsigt over hele byen og Kattegat helt sikkert er et besøg værd (se mere her). Der findes også flere vandre- og cykelruter gennem naturen rundt omkring Frederikshavn (se mere her).
Husk at besøge Grenen, Råbjerg Mile og Den tilsandede Kirke, hvis der er tid på ferien.
Planlægger I en køretur til Skagen, Danmarks nordligste punkt, kan vi anbefale at I slår vejen forbi Råbjerg Mile, Danmarks største vandreklit (se mere her) og Den Tilsandede Kirke (se mere her). Slut gerne turen af med shopping og spisning i Skagen og selvfølgelig et besøg på Grenen, hvor I kan se de to verdenshave mødes. Ofte er det også muligt at se sæler på stranden (se mere her).