Ishockey kræver udstyr og det skal helst passe i størrelsen. Hvis dit udstyr passer dig ordentligt, så har du de bedste forudsætninger for at få fuldt udbytte af ishockeysporten, og det er samtidig afgørende for, at du får den rette beskyttelse.
I starten skal børnene have hjælp til at komme i udstyret – men lad dem endelig klare så meget som de kan selv, det er den bedste måde at lære det på. Når de bliver lidt ældre er det bare lige skøjterne, der skal snøres og en dag kan de det hele selv.
Her til venstre kan du se den nemmeste rækkefølge at tage udstyret på.
Gode råd når I skal købe udstyr
Det behøver ikke være dyrt at købe udstyr. I kan låne udstyret i klubben de første 3 måneder, (mod et depositum på 500 kr., som betales tilbage, når I afleverer tasken igen) – så kan I få prøvet sporten af, inden I skal købe udstyr selv. Ønsker I at købe udstyret efter de 3 måneder, så betaler I 250 kr. (og depositum på 500 kr. tilbagebetales ikke, så I betaled i alt 750 kr. for udstyret).
Husk du er altid velkommen til at spørge holdlederen eller træneren om gode råd mht. udstyr.
Andet brugt udstyr
Du kan købe og sælge brugt udstyr via vores hjemmeside her - ellers findes der flere grupper på Facebook med salg af udstyr samt Facebook Marketplace, Gul & Gratis, DBA mv.
Vi afholder også bagagerumsmarkeder i FIK, hvor vores medlemmer kan sælge og købe udstyr - datoer for dette meldes ud på vores facebookside og Holdsport.
Folder fra DIU
Du kan også læse mere om det korrekte udstyr i folderen fra Dansk Ishockey Union, som indeholder en masse gode tips omkring ishockey og udstyr. Se folderen her (pdf)